onsdag den 15. maj 2013

Skal dit ansigt også have et boost inden sommeren?

Findes der noget bedre end en lækker ren hud, og en dejlig glød i ansigtet?! Næsten ikke...
Dog kan ens hud hurtigt komme til at se lidt grå og kedelig ud hen over vinteren, og halstørklæder mm. kan fremprovokere urenheder på hagen, vejret kan tørre huden ud  osv. osv. 
Dette er der dog råd for, så vil du gerne booste dit ansigt og nå at få en lækker, frisk hud op til sommer har jeg her nogle råd.



1. Drik vand!!!: Dette er altid regel nummer 1, vand er kilden til alt godt, drik (som alle jo nok ved) mindst 2L vand om dagen, det gør underværker for din hud! No excuses!

2. Rens ud i din krop: Drik noget grøn te, det er fantastisk til at udrense affaldsstoffer fra din krop, og gør derfor også alt godt for din hud. Jeg har personligt brugt en grøn te fra Seasalt, der indeholder hvidtjørn, ginseng og sennes. Jeg drikker den hver dag i en uge (og holder derefter pause i 1mdr's tid). Jeg varmer te'en op og lader den derefter stå til den næsten er kold, dette gør den en smule mere effektiv. Det anbefales at drikke te'en hveranden dag i 2 uger. Den er meget effektiv, og jeg vil advare jer om at det kan mærkes i maven! Men virkningen er fantastisk! Te'en kan købes i alle Matas forretninger til 55,- eller på deres online shop: http://www.matas.dk/seasalt-groen-te-7-breve-2-g

3. Rens din hud HVER aften: Igen er der heller ikke her nogen undskyldning, det er så forbandet vigtig at rense sin hud hver aften, hvad end du har brugt makeup i løbet af dagen eller ej - da der i løbet af en dag sætter sig både fedt og snavs i ansigtet. Til hverdag bruger jeg en almen sæbe der fjerner både øjen-makeup og foundation, dette fungerer rigtig godt! Nogle bruger både skintonic, og rensecremer, hvilket også er rigtig fint, jeg ønsker bare at holde det så simpelt så muligt. Men find ud af hvad der fungerer bedst for dig!  
Alle ved at det efter en bytur bare ikke er sagen at skulle til at fjerne makeup, overskuer du det ikke, så er et godt tip at have nogle vådservietter (evt. Ole Henriksens "Truth to go wipes") perfekte at have ved sengen, da det er nemt og hurtigt lige at rense ansigtet. Husk det piger!

4. Brug dag- og nat-creme: Brug hver dag en god dag- og natcreme. Det er en rigtig god idé at din dagcreme indeholder en form for solfaktor da huden, selvom det er vinter, rammes af solens stråler, og det gavner din hud på længere sigt at bære solfaktor hver dag. Et godt bud på en god dagcreme er The Body shops "Vitamin C Daily Moisturiser SPF30" der udover at indholde solfaktor også indeholder C-vitamin, som er rigtig god for huden. Cremen kan købes i alle Body-shop forretninger til 165,-
Din natcreme bør være fugtgivende så huden i løbet af natten kan slappe af og blive plejet. Min favorit er i den dyrere ende, det er Shiseido's "Bioperformance Advanced Super Revitalizer" som er en ekstremt fugtgivende lækker creme, der giver en fantastisk hud. Cremen kan købes i Estethique og Matas til 695,-. Ønsker du en mere low-budget natcreme er The Body Shops "Aloe Soothing Night Creme" et kvalificeret bud, den fugter, beskytter og beroliger huden mens du sover og er drøj i brug. Cremen kan købes i The Body shops forretninger til 135,- og kan klart anbefales!

 5. Ansigtsmaske/scrub: Brug en ansigtsmaske el. ansigtsscrub, gerne op til 3-4 gange i ugen, du kan finde en hel masse forskellige der passer netop til dit behov. Jeg er personligt kæmpe fan af Ole Henriksen, og bruger hans "New beginning scrub" næsten hver dag, det renser i dybden og gør huden super lækker! Udover denne bruger jeg også Ole Henriksens "Blue/Black berry enzyme mask" 3-4 gange i ugen (og inden en bytur) da den giver ens hud den smukkeste solkyssede glød. Denne maske skal sidde i 20min, hvor imod "New 
beginning scrub" skal masseres ind i huden og skylles af umiddelbart efter.
Ansigtsmaskerne fra OH kan købes billigere på http://niceskin.dk/

6. Tinted Moisturiser: Ønsker du et ekstra boost af glød i ansigtet kan du med god fordel bruge en tinted moisturiser, derudover at fugte også giver en dejlig glød. Der findes mange produkter på markedet der er designet til at gøre netop dette, og nogle af dem er er så smarte at det er 2 i 1 produkter. Eksempelvis Rimmels foundation "Wake me up" der er lysreflekterende og derfor giver instant glød. Rimmels foundation kan købes i alle Matas forretninger til 89,95,- den fås i 4 forskellige nuancer.
En anden mulighed er Soap and Glorys "Glow Job" (se evt. tidligere indslag) der indeholder små kugler der, når de masseres ind i huden, springer og tilfører en smule farve. 

7. Rør dig: Få gang i dit blodomløb via. motion, dette gør også underværker for din hud. Hvad enten det er en gåtur, en løbetur, en zumba time eller andet, så gavner det lige meget hvad! Så nyd at det snart er sommer og kom ud i naturen og få en sund kulør.


Håber i har fået lidt inspiration - god aften! :) - M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar